Klubbens formål er, gennem sammenkomster og andre aktiviteter, at bevare og udbygge sammenholdet blandt efterlønsmodtagere og pensionister der har været ansat i post- og telegrafvæsenet eller Post danmark, samt deres ægtefæller/samlever.
Den 9. august 1988 blev klubben stiftet, og vi har i øjeblikket 70 medlemmer. To gange om året udsendes programmet for kommende aktiviteter. Vi har en sammenkomst på postkontoret forår og efterår, en heldagsudflugt i maj samt en halvdagsudflugt i september. Endvidere er der virksomhedsbesøg eller andet efter medlemmernes ønsker. Postkontoret afholder, i samarbejde med pensionistklubben, julefrokost for alle pensionister. Kontingentet er kr. 200,00 årligt. Skulle du få lyst til at blive medlem hos os og møde gamle kollegaer så kontakt vores formand.
PROGRAM FORÅR 2026
Torsdag d. 22. januar 2026 kl. 14.00– Klubben afholder generalforsamling på Posthuset , Kejlstrupvej. Dagsorden ifølge vedtægter. Klubben er vært med en kop kaffe. Sidste frist for tilmelding d. 12. januar. 2026.
Mandag d. 2 marts 2026 kl. 11.00 – Hør fortællingen fra din egen by og egn. VI har bestilt rundvisning på Museum Silkeborg, Hovedgårdsvej, som jo også var byens første postkontor. Efterfølgende mad på en café på Papirfabrikken. Prisen er kr. 225,00 for medlemmer og kr. 300,00 for ægtefælle/samlever. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 2. februar 2026.
Fredag d. 17. april kl. 18.00 – Årets teatertur til det ny Teater på Silkeborg Bad. Revyen hedder i år “Fra spar til Trumf”. Pris kr. 210,00 for medlemmer og kr. 250,00 for ægtefæller/samlever. Sidste frist for tilmelding og betaling er fredag d. 20 december.
Fredag d. 12. juni kl. 11.00 – Årets bustur går i år til Minigolf i Indelukket.
Kl. 12.30 vil der være Wienerschnitzel, vand/øl, kaffe med brød i Motorbådsklubben. Prisen er kr. 225,00 for medlemmer og kr. 350 for ægtefælle/samlever. Sidste frist for tilmelding og betaling er mandag d. 18. maj 2026.
Til alle arrangementer kan du tilmelde dig via foreningens mailadresse: seniorklubbensilkeborg@gmail.com eller på telefon til formanden. Klubbens bankkonto: Reg. nr. 5347 konto nr. 0244 285.
Glentevej 22
8600 Silkeborg
Tlf.: 29 67 73 07
Mail: torbenbirger@mail.dk