Kære medlemmer
Jeg håber alle har haft en god sommer, og har modtaget vores nyhedsbrev for sæsonen 2026/2027. Første arrangement var sommerfesten, som forhåbentlig er vel overstået, når i læser dette.
Vores næste arrangement er torsdag d. 24. september 2026 kl. 11. Her skal vi besøge torvehallerne, som er et fødevaremarked, der består af mere end 55 stader og en åben markedsplads. Når vi er færdige her, finder vi et sted hvor vi kan spise frokost og have hyggeligt samvær – dette er for egen regning. Tilmelding skal ske til Jette, på telefon 25644803 senest onsdag d. 16. september 2026. Her skal man også oplyse om man vil deltage i frokost, da vi skal bestille bord.
Torsdag d. 12. november 2026 mødes vi kl. 10.45 på Gl. Jernbanevej 11, 2500 Valby til Bowling. Prisen for dette arrangement er 100,00 kr. for to timers bowling samt kaffe og en genstand. Når vi er færdige med at bowle, går vi til Cafe Sommerfuglen, for at spise frokost og hyggeligt samvær – frokosten er for egen regning. Tilmelding skal ske til Jette, på telefon 25644803 senest fredag d. 6. november 2026. Giv samtidig besked om du vil spise frokost, da vi skal bestille bord.
Husk at alle tilmeldinger er bindende.
HUSK at alle tilmeldinger skal ske til Jette på telefon 25644803.
Alle ønskes en dejlig sensommer og efterår. Vi glæder os til at se alle.
På bestyrelsens vegne
Lolly
Hvis nogen er på FaceBook så har Vesterbro Postkontor en lukket gruppe som er for både aktive og passive medarbejdere
