Som det fremgår af navnet, er vi en klub, som hovedsageligt består af pensionister fra Storkøbenhavn, men vi har også medlemmer fra det øvrige Sjælland, som har været ansat ved et Københavnerkontor.
Klubben blev startet 23. februar 1987, og formålet er at vedligeholde og udbygge kontakten mellem medlemmerne samt bevare og fremme det kollegiale sammenhold, for alle pensionister, uanset hvilken stilling de har bestridt og med hvilken charge. Det betyder, at klubben har en meget bredt sammensat medlemsskare af pensionister/ efterlønnere fra PostNord/Post Danmark A/S, TDC og BG Bank (Giro Bank) med en spændvidde helt fra de højeste niveauer i stillingshierarkiet.
Klubben afholder møder om mange forskellige emner, arrangerer virksomheds- og museumsbesøg m.v. samt ture med varierende indhold og destinationer.
Mødetidspunktet er normalt den sidste tirsdag i månederne september – maj, mellem kl. 14.00 – 16.00, men det sker også, at vi arrangerer noget på andre ugedage.
Skabelonen for vores møder er:
* Foredrag i januar, februar, april og oktober
* Generalforsamling i marts
* Skovtur i maj
* Velkomsttræf i september
* Julefrokost i november.
Nærmere beskrivelse af årets aktiviteter kan du se i programmet nedenfor, ligesom programmet hvert år udsendes til det enkelte medlem.
I fremtiden vil nyhedsbreve m.v. til medlemmerne i højere grad blive sendt pr. mail. Hold derfor øje med din digitale postkasse.
Kontingent
Kontingentet er p.t. 125,00 kr. om året. Kontingentet skal årligt indbetales pr. 1. februar. Medlemmerne bedes foretage indbetaling til klubbens bankkonto i Danske Bank reg.nr. 1551 – konto nr. 0003508560 med angivelse af navn.
ForÅRSPROGRAM 2026
Klubmøde tirsdag den 27. januar
Bemærk at dette klubmøde starter kl. 14.30.
Vi får besøg af eventyrer, tryllekunstner, forfatter og samfundsdebattør, Jesper Grønkjær, der vil underholde os med foredraget: Smilets ambassadør.
Jesper har i 25 år rejst verden rundt og mødt narkomaner, præster, politikere, kræftpatienter og mange andre.
Jesper ballancerer skarpt mellem humor og seriøsitet når han møder fremmede mennesker, men hans mission er altid den samme: Vise at smilet er det sprog vi alle taler – uanset om det er indianere i Amazonas, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Sydamerika, beduiner i Sahara eller vagter i Nordkorea.
Klubmøde tirsdag den 24. februar kl. 14.00
Henning Frandsen: Deporteret til Sprogø og Livø.
Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en ø-anstalt for såkaldt “antisociale og kriminelle, åndssvage mænd”, og fra 1923 til 1961 risikerede “sexuelt løsagtige, åndsvage, unge piger og kvinder” at havne på Sprogø. Foredraget handler om baggrunden, bl.a. socialdarwinisme, for ikke bare deportion af uønskede mænd og kvinder til de to øer, men også om sterilisation og kastration af samme personkreds. Noget, som stort set hele befolkningen syntes var godt og fornuftigt.
Generalforsamling tirsdag den 31. marts kl. 14.00
Generalforsamlingen indkaldes med tre ugers varsel ved brev/mail til klubbens medlemmer samt ved bekendtgørelse i Posthornet. Se indkaldelsen her
Klubmøde tirsdag den 28. april kl. 14.00
Ann-Christina Salquist: Enkeltmand i Afghanistan.
To udsendelser til Afghanistan. Som presseofficer for Flyvevåbnet til at være udsendt som enkeltmand og blive ekspert på narkotika og sidde som enekvinde med lokale afghanske mænd og tage deres “levebrød” fra dem.
Skovtur tirsdag den 26. maj kl. 8.30
Turen går til Smålandet Markaryds Ãlgsafari i Sverige.
Turen tager som vanlig sin begyndelse på Flintholm Station kl. 8.30. Derefter kører vi med Vikingbus op gennem Sverige – og holder en lille kaffepause undervejs – inden vi ankommer til Markeryd. Vi starter kort efter ankomsten med frokost og derefter skal vi på elgsafari.
Læs mere om turen her
VIGTIGT! Selvom turen “kun” går til Sverige, er det vigtigt at medbringe billedlegitimation i form af pas eller kørekort.
Forårets arrangementer afholdes på Sportscafeen, Genforeningspladsen 54, 2400 København NV.
Transport med bus 26 og 250S. Parkering ved Grøndal Multicenter.
Kontingentbetaling
Kontingentet for 2026 skal betales senest den 31. januar og beløbet er kr. 125,00 for et helt år!
Kontingentet kan betales på to måder:
1. Ved at overføre beløbet til vores bankkonto: reg.nr. 1551, konto nr. 0003508560.
HUSK at skrive dit navn, så vi kan se hvem der betaler.
2. Oprette en fast overførsel via din bankforbindelse. Se vejledning her
Hvis der er spørgsmål til eller problemer med betalingen, er du velkommen til at kontakte vores formand Connie på mobil 40 53 81 97 eller vores kasserer Jannie på mobil 40 56 57 38.
Næstformand:
Mogens Nørskov
Bestyrelsesmedlem/kasserer:
Jannie Brandt
Bestyrelsesmedlem/sekretær:
Bestyrelsesmedlem:
Jørn Niss Nielsen
Bestyrelsessuppleant:
Erik Kjeldsen
Bestyrelsessuppleant:
Lisbeth Gille
Revisor:
Mogens Jørgensen
Revisor:
Anne Niss Nielsen