- § 1 Navn og hjemsted
1.1 Foreningens navn er: Postpensionisternes Landsforening (PL)
1.2 Foreningens hjemsted er det til enhver tid værende foreningskontorets adresse.
- § 2 Formål
2.1 At arbejde for opnåelse af de til enhver tid bedst mulige pensionsvilkår for medlemmerne og disses efterladte.
2.2 At virke for gennemførelse af sager af økonomisk og social betydning for medlemmerne
2.3 At styrke sammenholdet medlemmerne imellem
2.4 PL afholder kurser for medlemmerne, og arrangerer møder med de lokale foreningers og klubbers formænd med det primære formål, at dele viden og erfaringer.
2.5 PL udgiver medlemsbladet Posthornet, som også er åbent for de lokale foreninger/klubber til annoncering og omtale af aktiviteter.
- § 3 Samarbejde/partnerskab
3.1 PL er medlem af Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), som er forhandlingspart overfor Finansministeriet ved overenskomstfornyelser på statens område. Medlemskabet giver PL status som faglig organisation.
3.2 PL er kollektivt medlem af landsorganisationen Faglige Seniorer, som giver alle medlemmer gratis adgang til nyttig information og rådgivning for pensionister via nyhedsbreve og på organisationens hjemmeside.
3.3 3f-Post. / Feriekontoret. Samarbejdet giver PL’s medlemmer mulighed for at booke og benytte ferieboliger i ind- og udland.
- § 4 Medlemskab
4.1 Adgang til medlemskab har enhver der har haft ansættelse i virksomheder der kan relateres til Post & Tele, herunder også fratræden med rådighedsløn, samt disses ægtefæller/samlevere uanset ansættelsesforhold.
4.2 Medlemskab forudsætter betaling af kontingent. Kontingentet betales månedligt forud, og beløbets størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Metoden for indbetaling af kontingentet kan variere og aftales derfor i forbindelse med indmeldelsen.
4.3 Indmeldelse kan ske ved telefonisk henvendelse til PL’s kontor eller ved indsendelse, brev eller e-mail, af oplysninger om navn, adresse, stillingsbetegnelse og cpr. nummer. For efterladtes vedkommende oplyses ægtefællens ansættelsesforhold.
4.4 Lokale foreninger og klubber er tilknyttet PL med de af deres medlemmer, som også er medlem af PL. Lokale foreninger og klubber skal hvert år i januar måned tilsende PL en medlemsliste.
4.5 Hvis et medlem kommer i mere end 3 måneders restance, betragtes vedkommende som udmeldt.
4.6 Udmeldelse skal ske skriftligt med 3 måneders varsel, ved indsendelse af brev eller e-mail, til PL’s kontor.
4.7 Ved udmeldelse kan der ikke gøres krav på nogen del af PL’s formue eller ejendom.
- § 5 Generalforsamlingen
5.1 Generalforsamlingen er PL’s højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned og indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering i Posthornet og på hjemmesiden.
5.2 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes, brev eller e-mail, så der foreligger på PL’s kontor senest den 1. marts. Indkomne forslag udsendes i kopi til de lokale klubformænd.
5.3 dagsordenen for den ordinære generalforsamling er mindst følgende:
- Velkomst
- Valg af dirigent og stemmeudvalg
- Beretning
- Regnskab/budget
- Fastsættelse af kontingent
- Fastsættelse af honorar
- Indkomne forslag
- Valg i henhold til § 7
- Eventuelt
5.4 Alle deltagere har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Afstemning foregår ved håndsoprækning og afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre der begæres skriftlig afstemning.
5.5 Ved ordinære generalforsamlinger godtgør PL rejseudgifter for 1 anmeldt deltager fra hver lokalforening/klub. Har en forening/klub mere end 100 medlemmer godtgøres rejseudgifter for 2 anmeldte deltagere. Medlemmer af PL’s bestyrelse, revisorer og suppleanter betragtes ikke som deltagere fra de lokale foreninger og klubber.
- § 6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 150 ved brev eller e-mail til PL’ kontor fremsætter begæring herom bilagt begrundet dagsorden. Kun de på dagsordenen anførte emner kan behandles.
6.2 Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes til afholdelse senest 3 uger efter modtagelsen af begæringen.
- § 7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen, der vælges for 2 år på generalforsamlingen, består af formand, kasserer, 5 bestyrelsesmedlemmer samt 1 bestyrelsessuppleant, som vælges for et år.
7.2 I lige år vælges formand, 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant.
7.3 I ulige år vælges kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 bestyrelsessuppleant.
7.4 Ved valgene skal der tilstræbes bred repræsentation organisatorisk og landsdelsmæssigt.
7.5 Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med næstformand.
7.6 Bestyrelsen er arbejdsgiver for det ansatte kontorpersonale, og indgår aftaler med de ansatte om løn- og ansættelsesvilkår.
7.7 Bestyrelsen planlægger møder og andre aktiviteter for 1 år ad gangen og tilstræber kun at samles efter behov. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når formanden/næstformanden samt 4 af dens medlemmer eller suppleanten er til stede.
7.8 Bestyrelsen er ulønnet. Dog modtager formanden et honorar, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen. Bestyrelsens udgifter til kontorhold, rejseudgifter og udgifter ved møders afholdelse refunderes efter regning.
- § 8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret.
8.2 Kassereren er ansvarlig for føringen af PL’s regnskab og holder bestyrelsen orienteret om økonomien ved fremlæggelse af status på alle bestyrelsesmøder. Det påhviler endvidere kassereren, at regnskabet afsluttes og fremlægges for bestyrelsen senest den 1. marts, og at regnskabet er revideret senest den 1. april.
8.3 Kassereren kan inddrage kontorpersonalet i arbejdet med at løse sin opgave.
8.4 Regnskabet revideres af et eksternt revisionsfirma, som udpeges af bestyrelsen.
8.5 PL støtter de lokale klubbers arbejde med et årligt tilskud, hvis størrelse fastsættes af bestyrelsen. Det er en betingelse for modtagelse af tilskuddet, at klubbens formand eller kasserer er medlem af PL.
- 9 Dispositionsret
9.1 Dispositionsret har formand, kasserer og en ansat på PL’s kontor. Dispositionsretten er individuel.
9.2 Som forening hæfter PL overfor tredjemand med foreningens formue. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt.
- 10 Vedtægtsændringer
10.1 PL’s vedtægter kan ændres af generalforsamlingen med almindelig stemmeflerhed.
- 11 Opløsning
11.1 Opløsning af PL kan besluttes af generalforsamlingen med almindelig stemmeflerhed.
11.2 Bestyrelsen og generalforsamlingens dirigent har opgaven med og ansvaret for at udrede og afvikle samtlige PL’s forretningsmæssige og økonomiske forpligtelser. Herefter er foreningen opløst.
11.3 Eventuelle tilbageværende økonomiske midler doneres ubeskåret til Julemærkefonden.
Således vedtaget på generalforsamlingen d. 16. april 2026