Bestyrelsen i Postpensionistforeningen indbyder til besøg på Vejle Stadsarkiv, Vedelsgade 17, Vejle. Arrangementet finder sted torsdag d. 22. maj kl. 10.00.
Afdelingsleder Uffe Barsballe Thysen vil fortælle om stadsarkivets arbejdsopgaver, amtmændenes som har boet der og amtsmandsboligen. Der vil derudover blive givet en kort introduktion til – og mulighed for, at se den nye udstilling om besættelsen og befrielsen. Der vil blive serveret kaffe med brød til – arrangementet forventes at tage små 2 timer.
Tilmelding senest d. 16. maj på sms til Klaus Bank (69309171) eller mail: annitaogklaus@outlook.dk
Indbydelsen vil også blive slået op på Facebook, hvor der også er en lille konkurrence.
Kære Postpensionister
Så skal vi igen opleve noget spændende, og denne gang må i gerne tage børnebørn eller andre familiemedlemmer med. Vi har eksklusivt fået lov at komme rundt omkring på VB museum og stadion. Tilmelding senest den 23. september 2024 til Sonja på: sblajer@outlook.dk
Læst invitationen og se programmet : HER
OBS – Husk vores julefrokost den 29 november 2024, mere om det senere.
Venlig hilsen Bestyrelsen
En udflugtstur med indlagt tid til hygge og snak.
Onsdag den 28. august var 27 glade pensionister på udflugt, med indlagt tid til hygge og snak i private biler. Første stop var Ravningbroen, hvor vi nød det fine vejr og fik en sodavand eller øl. Ravningbroen var danmarkshistoriens længste bro, indtil den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935, næsten tusind år senere. Derefter kørte vi til Bindeballe Købmandsgård, hvor der var tid til at se sig omkring, inden der serveret kaffe med lagkage. Bindeballe Købmandsgård er en gammeldags købmandsbutik og museum med varer til salg.
Nyt for 2024
GENERALFORSAMLING I PONSIONISTFORENINGEN POSTEN VEJLE DEN 1. FEBRUAR 2024
Referat
52 medlemmer havde tilmeldt sig til årets generalforsamling, som blev afholdt i 3F’s lokaler på Sjællandsgade. Formand, Anders Strand bød velkommen og vi begyndte eftermiddagen med at synge ; “Vi er Postens glade garde”. Derefter fik vi smørrebrød og snakken gik lystigt i lokalet.
Så gik vi i gang med generalforsamling. Leo Bøjlesen blev som sædvanligt valgt til dirigent. Han kunne konstatere at den var lovligt indvarslet. Formand, Anders Strand fortalte om årets gang i foreningen. Vi måtte desværre aflyse årets udflugt på grund af for få deltagere. Også et foredrag med Karen Klint havde meget få deltagere. Årets julefrokost var derimod rigtig fint besøgt. Vi havde en god og hyggelig eftermiddag i DGI-Huset. Kasserer, Jens Peter Kristoffersen gennemgik regnskabet. Både beretning og regnskab blev godkendt uden kommentarer. Anders Strand blev genvalgt til formand og Mette Schlegel blev ligeledes genvalgt som bestyrelsesmedlem. Ny suppleant blev Flemming Nutzhorn som afløste Arne Nedergaard Bæk. Under eventuelt blev der ved bordene talt om, hvilke aktiviteter man kunne tænke sig. Der blev skrevet mange noter med forslag, som bestyrelsen lovede at kigge igennem. Herefter kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen.
Så var der tid til kaffe og småkager – inden eftermiddagen sluttede med det traditionelle bankospil.
Nedenstående billeder er fra generalforsamlingen d. 1. februar 2024
Bestyrelsen :
Formand:
Anders Strand Pedersen
Uranusvej 25
7100 Vejle
Tlf.: 20282095
Mail: strand@nypost.dk
Kasserer: Jens Peter Kristoffersen, tlf. 29 64 56 30, mail: kristoffersenjenspeter@gmail.com
Mette Schlegel, tlf. 51 54 70 17, mail: schlegel@post12.tele.dk
Sonja Bjerre Lajer, tlf. 22 75 13 40, mail: sblajer@outlook.dk
Flemming Nutzhorn Jensen, tlf. 28 71 18 82 mail: ipadflemming@gmail.com











