Postpensionisternes klub for Storkøbenhavn

Som det fremgår af navnet, er vi en klub, som hovedsageligt består af pensionister fra Storkøbenhavn, men vi har også medlemmer fra det øvrige Sjælland, som har været ansat ved et Københavnerkontor.
Klubben blev startet 23. februar 1987, og formålet er at vedligeholde og udbygge kontakten mellem medlemmerne samt bevare og fremme det kollegiale sammenhold, for alle pensionister, uanset hvilken stilling de har bestridt og med hvilken charge. Det betyder, at klubben har en meget bredt sammensat medlemsskare af pensionister/ efterlønnere fra PostNord/Post Danmark A/S, TDC og BG Bank (Giro Bank) med en spændvidde helt fra de højeste niveauer i stillingshierarkiet.
Klubben afholder møder om mange forskellige emner, arrangerer virksomheds- og museumsbesøg m.v. samt ture med varierende indhold og destinationer.
Mødetidspunktet er normalt den sidste tirsdag i månederne september – maj, mellem kl. 14.00 – 16.00, men det sker også, at vi arrangerer noget på andre ugedage.

Skabelonen for vores møder er:
* Foredrag i januar, februar, april og oktober
* Generalforsamling i marts
* Skovtur i maj ( i 2027 i juni ) 
* Velkomsttræf i september
* Julefrokost i november.

Nærmere beskrivelse af årets aktiviteter kan du se i programmet nedenfor, ligesom programmet hvert år udsendes til det enkelte medlem.
Klubmøder afholdes fremover på Café Victoria, Hvidovrevej 261 C, 2650 Hvidovre, da der ikke har været ubetinget tilfredshed med at afholde klubmøder på Sportscafeen.
Bus 132 og 250S har begge stoppesteder tæt på Café Victoria.

Kontingent
Kontingentet er p.t. 125,00 kr. om året. Kontingentet skal årligt indbetales pr. 1. februar. Medlemmerne bedes foretage indbetaling til klubbens bankkonto i Danske Bank reg.nr. 1551 – konto nr. 0003508560 med angivelse af navn.

PROGRAM 2026/2027

Velkomsttræf tirsdag den 29. september, kl. 12.30 på restaurant ARTIKOK, Nygårds Plads 3A, 2605 Brøndby

Velkomsttræffet er forbeholdt klubbens medlemmer, og der bydes på frokostmenu med 2 øl/vand pr. person. Prisen for deltagelse er 250 kr.

Tilmelding senest den 15. september til Jannie Brandt på tlf. 40 56 57 38 eller på mail job.ale.vip@youmail.dk

Betaling: Danske Bank, reg.nr. 1551, konto 0003508560. Navn skal anføres ved betaling.
Kørselsvejledning: S-tog til Brøndbyøster station, buslinie 22 og 130.

Klubmøde tirsdag den 27. oktober, kl. 14, på Café Victoria

Vi får et spændende besøg af Eventyrer og antropolog Nicolai Bangsgaard, som i april 2023 kastede sig ud i, sit til dato vildeste projekt, The Global Triathlon en solo-ekspedition jorden rundt på cykel, løbehjul og til fods. Over 576 dage rejste Nicolai i alt 34.597 km ved egen kraft gennem 30 lande på 4 kontinenter.

Julefrokost tirsdag den 24. november, kl. 12.30 på Café Victoria

Vi får en lækker julemenu med 2 øl/vand pr. person til en pris på 250 kr. for medlemmer og 300 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding:  På Velkomsttræffet eller klubmødet og senest den 10. november til Jannie Brandt på tlf. 40 56 57 38 eller på mail job.ale.vip@youmail.dk Betaling: Danske Bank, reg.nr. 1551, konto 0003508560. Navn skal anføres ved betaling.

Så kommer lidt omkring starten af det nye år:

På klubmødet den 26. januar skal vi møde foredragsholderen Jette Seidenschnur, der vil fortælle om sin opvækst og senere udtræden af Jehovas Vidner. Så sæt kryds i kalenderen.

Som nævnt på generalforsamlingen har klubben 40 års jubilæum tirsdag den 23. februar 2027, og bestyrelsen er i gang med at arrangere et aftenarrangement den 23. februar. Planen er, at festen skal afholdes på et hotel midt i København. Sammen med medlemsbrevet i januar vil I få en egentlig invitation med flere detaljer. Men sæt allerede nu et STORT kryds i kalenderen for den 23. februar, så vi kan fejre vores jubilæum.

Skovturen 2027 vil blive rykket 2 uger, og vil således blive gennemført den 8. juni. Nærmere vil komme sammen med medlemsbrevet i januar.

HUSK: Indbetaling af kontingent skal ske senest den 1. februar 2027 til Danske Bank, reg.nr. 1551, konto 0003508560. Navn skal anføres ved betaling.

Derudover bedes I huske at give Jannie Brandt besked, hvis der sker navneændring og/eller ændring af mailadresse, telefonnummer eller adresse. Det er meget vigtigt i disse digitale tider.

Kontingentbetaling
Kontingentet kan betales på to måder:
1. Ved at overføre beløbet til vores bankkonto: reg.nr. 1551, konto nr. 0003508560.
HUSK at skrive dit navn, så vi kan se hvem der betaler.
2. Oprette en fast overførsel via din bankforbindelse. Se vejledning her
Hvis der er spørgsmål til eller problemer med betalingen, er du velkommen til at kontakte vores formand Connie på mobil 40 53 81 97 eller vores kasserer Jannie på mobil 40 56 57 38.

Formand:
Connie Klüwer Jensen

Næstformand:
Mogens Nørskov

Bestyrelsesmedlem/kasserer:
Jannie Brandt

Bestyrelsesmedlem:
Ole Bach Nielsen

Bestyrelsesmedlem:
Jørn Niss Nielsen

Bestyrelsessuppleant:
Erik Kjeldsen

Bestyrelsessuppleant:
Lisbeth Gille

Revisor:
Gitte Holm Nielsen

Revisor:
Anne Niss Nielsen