Formandsmødet 2017
 
 

 

 

Formandsmøde den 7. og 8. november 2017 i Rørvigcentret.
Af Frank Vinding
Lys og god stemning – tro på fremtiden
Der var en særlig lys og let stemning da formænd, m/k, fra 49 lokalklubber, ud af 55, mødte op til Formandsmødet på Rørvigcentret den 7. november 2017. Denne stemning var også hjulpet godt på vej af et særdeles flot solskinsvejr. Det er i det hele taget svært at få sortsind frem på disse formandsmøder.
Formanden for Landsforeningen, Johnny Madsen, bød velkommen og orienterede om program og praktiske oplysninger. Efter fællessang, ’Dagen i dag tilhører dig’, hvor der blev sunget til akkompagnement af trompet, var der navneopråb, og alle var fremmødt.
Orientering om status i PPL
Rent medlemsmæssigt bliver vi ved med at få nye medlemmer, endda flere end der forsvinder. Lige nu er der 4.991 medlemmer i Postpensionisternes Landsforening.
I vores budget har vi regnet med, at vi vil falde med 150 medlemmer i 2017, men det ser tværtimod ud til, at vi får et år uden nogen medlemstilbagegang, på trods af at gennemsnitsalderen i vores forening er høj.
I flere år har vi tidligere i gennemsnit mistet ca. 100 medlemmer pr. år.
Fødekæden til medlemstilgang er jo pensioneringer fra Post Danmark. Men som tingene udvikler sig for vores gamle firma, så minimeres fødekæden og måske stopper den helt på et tidspunkt. Det varer ikke længe, før der er flere medlemmer i Landsforeningen, end der er aktive i Post Danmark. Det er lidt skræmmende og uhyggeligt at tænke på.
Økonomi og aktiviteter
Det at vi ikke er gået tilbage, har haft stor indflydelse på vores regnskab og økonomi i 2017, i forhold til, hvad vi havde regnet med. Men bestyrelsen arbejder hele tiden på at tilpasse økonomien så der er balance mellem indtægter og udgifter. Herudover har vi fået forhandlet nye aftaler med nogle af vores leverandører så som Posthornet og tryksager, hvor vi har opnået klækkelige rabatter. Lommebogen bliver stadig lavet i Randers, men prisen på at fremstille lommebogen er nu billigere end portoomkostningerne ved at sende den ud til medlemmerne.
Alt i alt har vi en god økonomi i Landsforeningen og vi er i stand til at opretholde de aktiviteter, vi hidtil har haft. Og – uden at det skal blive en vane – så bliver klubtilskuddet også forhøjet i 2018, som det blev i 2017.
Samarbejde
Samarbejdet med vores faglige organisationer via Eigil Johannesen fra HK Post og Lars Chemnitz fra 3F Post kører godt. Men vi kan jo mærke, at de er presset pga. udviklingen i Post Danmark, som kræver al deres tid og opmærksomhed.
Samarbejdet med de svenske og norske post pensionister gennem NPPU, ’Nordiske Post Pensionisters Union’, er droslet ned. Der fortsætter et uformelt samarbejde på formandsniveau. Der er ikke basis for og økonomi til de fællestræf, som var tidligere, som Solveig fra bestyrelsen stod for. Nordmændene har stadig fin økonomi og finansieres af det norske postvæsen, men især svenskernes økonomi er presset af lavere tilskud, og så har de ikke medlemskontingent, ligesom vi har.
Fremadrettet mødes formændene, når de respektive lande har landsmøde, og lige nu er det når nordmændene mødes i 2018. Herefter er det svenskernes tur til at have formandskabet.
Samarbejdet med Post Nord, Danmark, foregår via Hans Erik Lindkvist. Vi mødes to gange om året. Vi udveksler status, og til mødet i oktober drøftes tilskud til Postpensionisternes Landsforening. 2018 vil vi få 275.000 kr. I 2017 fik vi 315.000 kr. Tilskuddet har været dalende de sidste år – og det skal vi forberede os på vil fortsætte. Vi er meget tilfredse med samarbejdet og tilskuddet, og at der er kræfter i Post Norden, Danmark, som værdsætter foreningen for tidligere ansatte i posten.
OK 2018
Fremtidens tjenestemandspension afgøres ved overenskomstforhandlinger.  Overenskomst 2018 – gældende fra 1. april 2018 indenfor det offentlige område – er forhandlingerne i gang. Vi er sikre på at stige 80% af hvad de generelle lønstigninger forhandles frem til. Men vi stiger som udgangspunkt ikke af de beløb der afsættes til særlig løndannelse indenfor det offentlige, f.eks. puljer til at hæve mindstelønnen – hvilket i sig selv er fornuftigt. Derfor har vi – med støtte fra OAO – gennem vores formand – fået opbakning til kravet om stigning af tjenestemandspensionen ud fra den samlede lønsum, altså også den del af lønsummen som de enkelte forbund ønsker afsat til særlige formål.
Ved OK 13 og OK 15 opstod dette problem ikke, fordi der ikke blev afsat lønsum til puljer og særlige krav, det hele gik til generelle lønstigninger. I år vil flere forbund kræve at få rettet op på skævheder via puljer og særlige krav. Så derfor er det særlig vigtigt ved denne overenskomstforhandling, at vores krav kommer igennem.
I 2005 havde Landsforeningen lavet et grundigt arbejde, der dokumenterede at tjenestemandspensionen ikke havde fulgt lønudviklingen. Dengang var det Claus Hjort Frederiksen der var finansminister, og han anerkendte dokumentationen og der blev oveni overenskomststigningen på tjenestemandspensionen lagt yderligere 1% udover rammen. Så det kan lade sig gøre…
Overenskomstforhandlingerne foregår via CFU, Centralorganisationernes Fælles Udvalg, og de tilknyttede organisationer har lavet en musketered med Danmarks Lærerforening om, at lærernes arbejdstidsaftale skal forhandles. Det bliver spændende at følge, hvordan det kommer til at gå.
Spørgsmålet om betalt frokostpause kan også blive en bombe under OK-forhandlingerne med Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen.
Der er et uhørt historisk dårligt klima mellem organisationerne og Innovationsminister Sophie Løhde, som tilsyneladende skal føre forhandlingerne på det offentlige område.
SKAT
Vi har haft besøg fra SKAT. Formålet fra den enhed i Herning der henvendte sig, er at tjekke om vi er en organisation, der er berettiget til at medlemskontingentet kan trækkes fra som fagligt kontingent i forhold til skat. Det er formandens og bestyrelsens vurdering, at det kan vi. Det er vi overbeviste om, at SKAT er enig i og vil acceptere.
Bent Aunsbjerg problematiserede hele spørgsmålet ved at påpege, at når Kristelig Fagforening kan trække deres kontingent fra – SELVOM de IKKE har forhandlingsret overfor andre end Kristelig Arbejdsgiverforening – så må vi vel også kunne, da vi har forhandlingsret i OAO.
Programændring
På programmet skulle Lars Chemnitz have været på og orientere om den aktuelle situation i Post Norden, Danmark. Lars var desværre forhindret i at møde. Som alternativ blev forsamlingen opdelt i 5 grupper helt tilfældigt sammensat rent geografisk. Grupperne skulle svare på 3 spørgsmål:
- Bruger jeres klub hjemmesiden og Posthornet og hvordan?
- Hvad kan Landsforeningen gøre for din klub?
- Hvordan forbedres samarbejdet mellem klubberne – kan Landsforeningen hjælpe.
På tværs
Det viste sig at være rigtig godt med dette gruppearbejde. En spontan – ikke planlagt aktivitet – som formændene tog meget positivt imod. Det der blev fremhævet fra alle grupper var, at det var godt at være sammen på tværs af geografien. Det gav gode snakke om alt muligt, også andet end spørgsmålene. Der var nyttige og lærerige erfaringsudvekslinger på tværs af regionerne.
Hovedmeldingen på de tre spørgsmål var:
Det lokale er det centrale. Man kan godt lave arrangementer sammen, men medlemmerne vil sætte sig sammen med deres egen klub.
Posthornet og hjemmesiden kan hjælpe klubberne, men det er højst halvdelen der bruger det.
Landsforeningen gør det som de skal. Ingen efterlyser mere.
Samarbejdet mellem klubberne kan ske når der er noget helt konkret, hvor man kan invitere hinanden. Man kan invitere hinanden til arrangementer, hvis man ikke selv kan fylde op.
Dag 2.
Henrik Dam Kristensen
Dagen startede med morgensang, hvorefter formanden bød velkommen til næstformand i Folketingets Præsidium, Henrik Dam Kristensen, som vi kender som landpostbuddet fra Vorbasse – et Folketingsmedlem der kommer fra posten, og som vi derfor er på fornavn med.
Henrik gav os et foredrag ’fra Vorbasse til Christiansborg’, som var helt fantastisk og umuligt at referere.
Der er dog nogle af Henriks pointer omkring samfundsforhold og dansk politik, som vi gerne vil dele med læserne af Posthornet.
Henrik indledte med at fortælle, at han har tilbragt mange uger i Rørvigcentret via fagbevægelsens uddannelsessystem, FIU, – og kaldte Rørvigcentret for sit universitet. Her fik Henrik en viden og en række redskaber han kunne bruge også politisk. Det er han Dansk Postforbund meget taknemmelig for.
Henrik understregede betydningen af at være opvokset i en familie, hvor det, for især faderen, var vigtigt at følge med i, hvad der sker i samfundet.
Påvirkningen fra skolen via en fantastisk lærer, Christian Schmidt, var også værdifuld for Henrik og satte samfundsmæssige aftryk. Christian Schmidt fik indført, at man ikke kunne forlade Vorbasse skole uden at have været på en dannelsestur til København.
Den tur betød meget for Henriks samfundsopfattelse og var nok den begivenhed, som gjorde at Henrik fik øjnene op for, at der var en verden udenfor trygge Vorbasse, og at den verden trængte til politisk forandring, til mere lighed og til mere velfærd og tryghed for borgerne. Henrik var med på den første tur som den nye lærer arrangerede, hans søn Jannik var med på den sidste som lærer Christian arrangerede. Så historien er ligesom bundet og sløjfet på den måde.
Turen betød at Henrik blev samfundsmæssigt engageret. Han skrev til alle partier i området, men endte med Socialdemokratiet og startede Socialdemokratisk ungdom i Vorbasse, senere Grindsted DSU.
Her mødte jeg folk som jeg senere har haft med at gøre i Socialdemokratiet: Jan Trøjborg, Pia Gellerup, Frank Jensen bl.a.
Da post Johansen i Vorbasse gik på pension siger Henriks kone, Bente; hvorfor bliver du ikke postbud i Vorbasse. Og det var et godt spørgsmål som gjorde, at Henrik fik stillingen og at han og konen flyttede fra Århus til Vorbasse.
I 1990, da Schlüter udskrev valg, blev Henrik valgt til Folketinget i Ribe Amt. Bente, Henriks kone, måtte fortælle ham, at nu skal du altså købe et slips.
”At gå op ad trappen i Folketinget lagde en forpligtelse på mine skuldre: Nu er jeg en af de 179, der har fået det privilegium at jeg kan stemme ja eller nej i Folketinget, og dermed være med til at påvirke Jeres hverdag”.
Henrik sluttede af med at fortælle hvordan normerne er når man taler i Folketinget:
Der er tre lamper på talerstolen, en rød, gul og grøn. Når man har talt i den tid man har, så begynder den gule lampe at lyse. Hvis man ignorerer det og fortsætter, så tændes den røde lampe. Hvis taleren fortsætter og ignorerer den røde lampe, så rejser Folketingets Formand sig og rømmer sig. Hvis der yderligere tales videre, så knapper formanden sin jakke for ligesom at understrege, at nu er det altså alvor. En taler der nåede denne grænse måtte nøgternt konstatere følgende og sagde: ”Jeg kan se på formandens rejsning, at min tale er forbi”.
Afslutning
Formanden takkede Henrik Dam Kristensen.
Hans Jørgensen fra Nyborg fik ordet og meddelte, at han stopper som formand for Østfyns postseniorer. ”Jeg vil gerne sige tak til alle og til dette formandsmøde. Jeg synes der har været en rigtig god stemning og altid været et godt kammeratskab. Og det har været en stor fornøjelse at høre, hvordan de forskellige klubber har arrangeret deres aktiviteter. Jeg vil også gerne sige tak til Landsforeningen for de her formandsmøder, og jeg føler det er vigtigt for klubberne, at Landsforeningen, som for det første forhandler vores pension, men også fordi de gør alt hvad de kan for at støtte os lokalt. Det er rart, at der altid, når man ringer, er nogle søde og rare, venlige og hjælpsomme stemmer i den anden ende af røret. Tak til alle, held og lykke fremover”.
Helt i tråd med både naturlov og tradition sang vi ’Skuld gammel venskab renj forgo’ inden der blev taget afsked for denne gang.
Vi håber at se alle i 2018, hvor Formandsmødet igen afholdes som et 12-12 møde i Rørvig den 6. og 7. november.
 
 

 

 

POSTPENSIONISTERNES LANDSFORENING

Brovadvej 51, Erritsø   -   DK-7000 Fredericia   -   Tlf. +45 75 92 60 23 (kl. 9 - 14 (13))